HASLE FÆLLESRÅD

Forside

 

 


 

Primo 2009:

Hasle Fællesråd kæmper fortsat på, at få Hasle Torv på kommunens budget.

Ejerforeningen for bebyggelsen på Mazda-hjørnet har sagsøgt bygherren, som i forbindelse med byggeriet skulle have afsat midler til en delvis renovering af hjørnet ved Mazda-grunden.

Veje og Trafik har oplyst at der ikke umiddelbart er penge til at løfte Mazda-hjørnet til samme høje kvalitetsniveau som det modstående hjørne, at der rundt om Mazda-grunden er et pænt fortov og inde på Mazda-grunden (det private areal) er sået græs, at det vurderes at man bør så græs på den offentlige del af arealet og derefter vente på bedre tider. Nivellering og græssåning kan afholdes under KB Mindre Vejarbejder 2009.

Hasle Fællesråd forventer at afholde et borgermøde i efteråret 2009. Temaet for dette møde vil være Hasle Torv og trafik, herunder de gener omlægningen af Herredsvej kan medføre i vores område.

3. juli 2008

Svar fra fuldmægtig Frede Markussen vedr. brev til Rådmanden, hvor han bl.a. skriver:

”De har anmodet om et møde med Rådmanden vedrørende den fortsatte renovering af Hasle Torv. Desværre er der ikke på nuværende tidspunkt afsat midler til en færdiggørelse af nordsiden (bagerhjørnet). Vi finder således ikke at der på nuværende tidspunkt er noget formål med at afholde et møde om emnet. Det kan imidlertid oplyses at der er en udvikling på vej vedrørende en færdiggørelse af hjørnet på Mazda-grunden.

22. maj 2008

Hasle Fællesråd sender et brev til Rådmand Peter Thyssen medhenblik på et møde om færdiggørelse af torvet.

 

31. marts 2008

Brev fra Jørgen Ellehave ingeniør i anlægsafdelingen, Trafik og Veje.

Elllehave nævner, at sagen ar optaget på vejbudgettet, men uden årstal for udførelse.

Han skriver videre, at byrådet som bekendt har vedtaget, at Hasle Torv skal omlægges, men også at omlægningen må udføres i flere etaper. Der er derfor ingen tvivl om, at torvet bliver omlagt på et tidspunkt, men som nævnt, kan der ikke sættes årstal på hvornår dette sker.

Trafik og Veje er meget opmærksomme på vores fælles ønske om at komme videre med færdiggørelsen af torvet.

 

5. feb. 2008

Vejchef Niels Schmidt svarer og vil vende sagen med anlægsafdelingen.

 

30. jan. 2008

Hasle Fællesråd rykker vejchef Niels Schmidt for at der budgetteres med en færdiggørelse at torvet i 2008 eller 2009.

 

19. juni 2007

Michael Kirkfeldt, der arbejder med prioriteringen af vejprojekter i Århus Kommune, mener ikke, at der er noget som helst at gøre før vejplan 2008 kommer på bordet.

 

21. jan. 2007

Brev til vejchef Niels Schmidt, hvor vi anmoder om at torvet indarbejdes i kommunens budget.

 

August 2007

Lørdag den 11. august blev der afholdt torvedag i Hasle.

Der har længe været talt om at skabe aktiviteter på Hasle torv og efter et møde med interesserede Hasleborgere blev der nedsat en torvegruppe.

Torvedagen blev premieren. Der var 10 stadeholdere, der alle meldte tilbage, at de gerne ville deltage, når der igen blev holdt torvedag. ”Det havde været en fin dag”.

Vi kunne godt have været flere. Vi savnede frugt og grønt; men ellers var udvalget fint: Fisk, blomster, håndarbejder, håndstøbte lys, bøger m.m.

Besøgsantallet var godt og det gav en fornuftig omsætning i boderne.

Vi har foreløbig planer om at fortsætte med torvedagene i foråret én gang om måneden i marts, april, maj og juni.

I december overvejer vi muligheden for salg af juletræer.

Gruppen omkring torvet føler at det er vigtigt med aktiviteter og liv på torvet, så vi håber at flere Hasleborgere og erhvervsdrivende vil støtte op.

Yderligere informationer om aktiviteterne kan fås på:

E-Mail : ben@aabc.dk    Eller    : 86 152928

 

April 2007:

Idégenereringsaften vedr. Hasle Torv

23 april 2007 afholdtes "Idégenereringsaften" vedr. Hasle Torv.
Se referat Se indbydelse

 

Indvielse af Hasle Torv 18. november 2006:

Den 18. november 2006 kunne Hasle Fællesråd og Århus Kommune markere, at 1. etape af torvets forskønnelse stod færdig. Se billeder fra indvielsen her.

 

December 2005:

På byrådsmødet den 14. december blev 1. fase af omlægningen af Hasle Torv vedtaget.
Læs mere om sagen ved at slå op på Sag 39.

Carsten Linding Jacobsen fra Socialdemokratiet, bemærkede, at pengene til projektet ikke rakte så langt. Han kommenterede sagen positivt, idet han havde noteret det fornuftige samarbejde mellem Århus Kommune og lokalområdet.

På borgermødet fik projektet god opbakning fra Konservative og Venstre.

Fællesrådet er meget tilfreds med at Socialdemokratiet (som ikke var repræsenteret på borgermødet) bakkede op på byrådsmødet.

Det forventes nu, at arbejdet på torvet kan påbegyndes omkring uge 14 i 2006.

 

Oktober 2005:

Udtalelse fra Hasle Fællesråd vedrørende pjece og borgermøde om ”Hasle Torvs fremtidige udseende og funktion”. Se udtalelsen.

September 2005:

Notat fra borgermøde den 13. september 2005 - klik her
Informationsskrivelse fra Århus Kommune - klik her
Artikel i Lokalbladet september 2005 - klik her

Status pr juli 2004:

Projektet er i en interessant fase

  • Der foreligger et forslag til indretning og belægning. Forslaget er blevet til med udgangspunkt i den oprindelige helhedsplan samt prioriteringerne aftalt på mødet i torvegruppen den 19. januar 2004. Læs referatet fra projektgruppemødet den 3. juni, for nærmere oplysninger.
  • Der foreligger et overslag for omlægningen af torvet. Overslaget er opdelt på delområder, så det er muligt at vurdere/gennemføre projektet i flere omgange.
  • De 2 mil. Kr. som byrådet bevilgede i 2004/2005/2006 rækker kun til en mindre del af torveområdet.
  • Fællesrådet forsøger at få en lidt større andel af vejbudgettet. Behovet for flere penge for at fremme Hasle Torv og området i det hele taget, er forelagt Teknisk Udvalg på et foretræde i juni 2004.
  • Det er meget vigtigt at løfte Århus Vest og her er Hasle Torv et godt projekt. I Hasle bygges mellem 50.000 og 75.000 etagemeter i disse år – så der skal sættes lidt af til infrastrukturen/byrum.
  • Repræsentanter for Fællesrådets Bestyrelse har talt med de forretningsdrivende ved torvet. Dialogen med naboerne og forretningsdrivende på torvet er vigtig. På den anden side skulle projektet modnes før idéerne kan diskuteres i et bredere forum.

AKTIVITETER VEDRØRENDE HASLE TORV:

Nyt ad hoc udvalg vedrørende Hasle Torv samt veje og kryds

"Gamle" ad hoc udvalgs rapport om Hasle Torv

Notat fra borgermøde den 30 januar 2002

Notat fra borgermøde den 12 juni 2001

 

 
Send kommentarer til webmaster.
Sidst opdateret: August 19, 2009.